Firmaarrangementer
Ønsker I en sjov oplevelse hvor alle kan være med, og hvor firmaet bliver rystet godt sammen er Cirkusmuseet det rette sted at besøge.
Her kan vi for eksempel tilbyde teambuilding med cirkus i fokus. En eller flere professionelle artister vil instruere jer i cirkusdisciplinerne så som akrobatik, jonglering og klovnerier. Her bliver I sat i uvante situationer og samarbejdsevnerne og modet bliver sat på prøve. Der er dog rig mulighed for at alle kan få succes som cirkusartist, da der altid er en disciplin, der passer til den enkeltes fysiske formåen.
Forløbet kan slutte af med en forestilling, hvor man må smide paraderne for at komme ud over rampen som cirkusartist. Her vil I opleve, at kollegaerne i høj grad vil kunne overraske med skjulte talenter.
Forløbet kan skræddersyes til jeres behov og kan vare fra en time til en hel dag. Vi kan tage grupper fra 5-150 personer og kan også levere forplejning undervejs.
Kontakt museumsinspektør Mikkel Knudsen mkk@hvidovre.dk eller tlf. 36490030 for yderligere information. I kan også finde os på Brugkulturen.
Se Jt3 klimas anbefaling af museet efter et arrangement for 82 medarbejdere med ledsagere i maj 2010.
Vi har også et samarbejde med sangerinden Anne Ryom . Her kan I udover artisteri prøve at arbejde med sang, dans og performance. |