> Udstillinger> Tidligere> Fra dansktop til cirkus Udskriv side
 
 

Fra dansktop til cirkus

De fleste kender Leif Wivelsteds stemme fra radioen, hvor han har tilrettelagt og produceret radioudsendelser i over 30 år, blandt andet Dansktoppen. Det er dog de færreste, der kender til Leif Wivelsteds kærlighed til cirkus og fotografi. Igennem 5 år har Leif Wivelsted fulgt Cirkus Arena, hvor han med sin kameralinse har indfanget de enkelte artister. Det er der kommet en række fascinerende portrætter ud af, hvilket resulterede i en udstilling på Cirkusmuseet. Her var der mulighed for at opleve cirkusprinsessens ynde, klovnens finurlighed og den stolte domptør.

Det hele startede med et portræt af Pjerrot i år 2000, og hurtigt tog det ene billede det andet. Blandt klovner og artister finder Leif Wivelsted nemlig ”… en intensitet, en energi og styrke som næppe har et sidestykke i noget andet kunstnerisk miljø”.

Til udstillingsåbningen på Cirkusmuseet havde Cirkus Arena taget en halv fridag, hvor de kom forbi. Man kunne derfor opleve noget så særpræget som Pjerrot og en elefant, der gik en tur ind på museet.

 

Tilbage

 

 

 

Elefant på besøg på Cirkusmuseet