> Museets samling> Erik Truxas samling Udskriv side
 
 

Erik Truxas samling

Erik Truxa (1919-1996) var en de mest berømte tryllekunstnere og illusionister Danmark har haft. Truxa blev især kendt for sit tankelæsernummer, hvis succes ikke mindst skyldtes Truxas svenske kone Gulli. Ved udførslen af nummeret blev Gulli placeret på en scene med bind for øjnene, hvorefter Truxa fik en genstand i hånden fra publikum. Gulli kunne herefter gætte, hvad det var for en genstand, hvilken farve den havde og i nogle tilfælde sågar hvem der ejede den. Nummeret blev udført med en række spektakulære variationer, for eksempel kunne Gulli blive placeret på toppen af et højhus, så der var garanti for, at der ikke var visuel kontakt.

 

Kendskabet til Truxa blev især udbredt ved hjælp af TV. Truxa udnyttede nemlig hurtigt muligheden for at blive eksponeret ad denne vej. På den led blev han folkeligt kendt, og da han samtidig havde karisma på en scene var succesen sikret.

 

Truxa donerede selv sin samling til Cirkusmuseet, da han ikke længere kunne optræde på grund af sygdom. Samlingen består af en lang række af hans farverige rekvisitter, der har været brugt til for eksempel at lave den oversavede dame og lignenede. I udstillingen kan du bl.a. se Truxa og Gullis tankelæsernummer og ikke mindst få afsløret en lille flig af nummeret.

 

Truxa og Gulli på scenen

 

Udsnit af Truxas samling